Pashmina er det persiske ord for den uld, der i Vesten
er almindeligt kendt som cashmere uld.
Den fine uld kommer fra bugen på bjerggeder, der bl.a.
lever i Himalayabjergene og andre asiatiske højsletter,
hvor klimaet er ideelt til at gro den fine uld. Her har nomaderne i århundreder
samlet og forarbejdet den fine uld. Hver bjergged giver 85-225 g af den fine
uld per år - eller uld til 2-3 100 % Pashmina-sjaler. Fibrene er meget
tynde og helt exceptionelt absorberende, hvilket giver en flot og dyb
indfarvning.
Pashmina-uld har været elsket og værdsat i mange
hundrede år i Østen, hvor det var forbeholdt kongelige og de meget rige. I de
senere år har Pashmina-sjalet opnået nærmest eksplosiv popularitet i Vesten, og
det er nu et MUST i enhver kvindes garderobe. Ikke uden grund, for et
Pashmina-sjal er utroligt lækkert: Det er fantastisk blødt, det er varmt, det
er holdbart, det er let, og det fylder ikke meget i tasken.
PLEJE
Pashmina bliver blødere ved hyppig brug, og det er let
at holde. Pashmina tåler kemisk rens, men i det lange løb vil
kemikalierne ved rensningen indvirke på Pashmina-ulden (ligesom de gør på al
fin uld). Vi anbefaler derfor at vaske Pashminaen med mild natursæbe i koldt
eller lunkent vand. Skyl omhyggeligt indtil vandet er helt klart og lad sjalet
dryptørre. Undgå direkte sollys. Sjalet må ikke vrides. Hvis det er nødvendigt,
kan du dække det med en fugtig klud og glatte det med et ikke for varmt strygejern.